søndag den 17. oktober 2010

Tre tonesystemer i farver: Ligesvævende, pythagoræisk og 'ren' stemning.


Hvorfor ikke lave en konvention om, at en trigon (ligesidet trekant) har vinklerne 58, 58 og 64 grader? - For vi har med ligevævende temperatur gjort noget lignende i musikken, hvor man nu sjældent møder en ren terts eller sekst. På billedet man ser hvordan. Den ligedelte oktavs akser svarer til urets 12 timer og  cent-tallene 100, 200, 300,... for hhv. lille sekund, stor sekund, lille terts,... Det ser meget harmonisk ud på papiret, men ak for øret!


Cyanblå: Ligesvævende temperatur: Tæer er klippet, hæle er hugget, men vældig praktisk i mange sammenhænge - desværre nu nærmest enerådende efter at have domineret vestlig musikkultur i godt 100 år. Man hører ofte fejlagtigt at det var denne stemning som slog igennem i  barokken med Bachs 'Wohltemperierte Klavier', men den blev først teknisk mulig på tangentinstrumenter midt i det 19. århundrede. 

Alle halvtonetrin er lige store. Da oktaven er proportionen 1:2, vil hver halvtoneskridt svaret til at multiplicere frekvenstallet med værdien 12√2 (~ 1,05946). 


Magentarød: Pythagoræisk. Generereret ved stabling af rene kvinter, proportionen 3:2 - Seks opad og fem nedad fra udgangspunktet. Dette system er den universelle grund for opdelingen af oktaven i 12 halvtoner. Problemet er, at det matematisk ikke går op, da 12 rene kvinter, (3/2)12 (=129,746), kun næsten svarer til 7 oktaver 27 (=128). Afvigelsen er det såkaldte pythagoræiske komma.


Gul: 'Ren stemning'. Bygger på elementerne fra overtonerækken. I sidste ende er intervallerne her referencen for musikalsk renhed, men sat sammen i et system bliver det mindre egnet, især til polyfoni, da der indgår så mange forskellige intervalstørrelser, som når de terts-stables ikke altid bliver konsonerende.

Værd at betragte: Elementerne 2, 3 og 5 oversættes direkte til musikkens oktav, kvint og storterts (NB! i nævnte rækkefølge!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar